Hjemmearbejdsdag! Det var nu ikke ringe. Man fik lov til at sove længere, da man ikke skulle køre i skole, og man kunne nøjes med at logge på sin computer og melde til læreren, at man var vågen. :-D Meeen, der var nu også nogle opgaver der skulle laves. Selvom vi var hjemme, skulle vi stadig finde en gruppe, som vi ville arbejde sammen med. Jamen, hvordan kan arbejde sammen, når vi sidder derhjemme. Jo, vi bruger selvfølgelig Skype. ;-) Jeg fik sagt godmorgen til min gruppe, vi fik kigget opgaverne igennem og så gik vi ellers igang.
Men først skulle vi arbejde selv, og her startede vi med at høre en radio udsendelse på 28 min, hvor der blev snakket om programmerings sproget HTML 5, og hvad HTML 5 generelt tilbyder i forhold til tidligere versioner af HTML. Her var det overordnede tema Open Video, da HTML 5 bl.a. gør det meget nemmere at arbejde med videoer på nettet, da vi går over i åbne standarter for video. Dvs. videoformatet ikke længere er ejet af private virksomheder, hvilket resulterer i, at alle kan gøre, hvad de vil med video på nettet, ligesom man kan gøre det med tekst. Det skal lige siges at radio udsendelsen er fra 2009, så ovenstående er "old news" :-)
HTML 5 - Tutorial om video og canvas
- Derefter skulle vi følge en lille tutorial om video, hvor vi skulle besvare 3 opgaver.
Opgave 1:
Jeg har valgt at forklare om Scr, autoplay, loop og controls.
Scr - Det er adressen, som angiver hvor indholdet ligger.
Autoplay - Den siger lidt sig selv. Denne funktion gør, at når man lander på en side, spiller videoen automatisk af sig selv.
Loop - Når en video er færdig, og man bruger Loop tagget, bliver videoen henvist til start og afspiller igen, og sådan bliver det ellers ved. Så man kan sige at videoen afspiller i en "Loop".
Controls - Er den bar der dukker op i videoen, som gør at man kan spole frem og tilbage, trykke play/pause, juster lydstyrke og lave videoen til fuld skærm.
Opgave 2:
Personligt kan jeg bedst lide control baren i google chrome.
Opgave 3:
Find 3 browser, som understøtter Canvas.
Canvas understøttes af mange browser, men jeg valgte EI, Egde og Chrome. De viser tegningen på samme måde. Der er ingen forskel.
Evaluering af dagens arbejde
Da vi fik at vide, at vi skulle arbejde hjemme idag, blev jeg lidt bekymret. Derhjemme er der jo en masse andre ting, der nemt kan friste. Vil jeg kunne holde koncentrationen, og få lavet det jeg skulle? Dét endte heldigvis med, at gå rigtig fint. Der var en masse der skulle laves, så jeg nåede slet ikke at tænke på andet. Den første del med selv studiet, synes jeg der var sværere end gruppearbejdet, men det var mest fordi, at jeg virkelig havde gjort opgaven, så meget sværere end den var. Jeg forvirrede mig selv helt vildt, så dér var det rigtig dejligt at have en gruppe, der liiiige kunne forklare mig, hvad opgaverne egentlig gik ud på.
Vores gruppearbejde synes jeg, gik rigtig godt. Vi fik læst opgaverne godt igennem, fik delt opgaverne ud med det samme, og så var vi ellers igang. Vi var rigtig gode til at hjælpe hinanden, selvom det til tider, var lidt svært, når vi ikke sad ved siden af hinanden. Men der er det rigtig fedt, at Skype har den funktion, at man kan dele sin skærm med de andre i samtalen. På den måde, var det meget nemmere at se, hvad der var gået galt. Alt i alt, var der ingen problemer med kommunikationen, og det var fedt at vi både kunne formå at være koncentreret og få lavet noget og fjolle lidt samtidigt. Dét var en perfekt gruppe. :-)
Jeg synes faktisk det var fedt og rart, at prøve denne arbejdsmåde. Det er egentlig også rarere at sidde hjemme nogengange. Ude godt, hjemme bedst! :-D Der er ikke mennesker omkring én der forstyrrer, og man bliver heller ikke forstyrret af, hvad andre laver, så man kan bedre arbejde i sit eget tempo. Jeg blev overrasket og det var bedre end jeg troede. :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar