Dag 5: Privatliv på Internettet

Så blev det enden på uge 2, og vi runder af med at diskutere lidt om vores privatliv på internettet. Google og de sociale medier gemmer faktisk meget af vores oplysninger, billeder, hvad vi laver, hvor du har været og sågar hvor du er lige nu. Jeg har undersøgt sagen nærmere og det er faktisk ret skræmmende! Jeg søgte bl.a. på google selvfølgelig, min placerings historik. Med det samme bliver der vist 18 steder jeg enten er mest eller de steder jeg senest har været. Fx. bliver der vist, at jeg er mest i skole, hjemme og på arbejde, og det passer. Men ikke nok med det. Jeg var også til koncert igår på Gimle i Roskilde.. Det ved google også!

Privatliv og identitets dannelse 

Vi er sårbarer, så derfor skal vi passe meget på, hvad vi ligger på internettet. De områder der særligt gør os sårbarer er:

• De sociale medier (facebook, twitter osv.)

• Email

• Skatteoplysninger

• Kreditkort (nets)

• Bankoplysninger (netbank)

Ved at vi kan flere og flere ting og mange ting bliver nemmere for os, følger der desværre også en dårlig side med det gode. Det bliver nemlig også nemmere for andre at kunne overvåge alt, hvad vi gør, når vi anvender internettet. Det sker bl.a. når vi bruger de sociale medier, som Facebook, Twitter og Instagram. Når vi skriver et opslag eller ligger billeder ud på disse sider, kan de se det og bruge disse, som de har lyst til. Man skal derved lige tænke over, hvordan man anvender og hvad man ligger på nettet. 

Men da vi kan skrive og ligge de billeder ud af os selv, som vi har lyst til, giver de sociale medier også os muligheden for at fremstille os selv, som vi vil. Der er ingen ramme for, hvem man kan være. Vi har muligheden for at være en anden person. Det er måske derfor den digitale verden er så tiltrækkende for nogen, da vi i det daglige, så tit får at vide: "du skal da bare være dig selv". Jamen, hvad hvis man ikke har lyst til at være sig selv? Pointen er, at hvis man vil, kan man fremstille sig selv på mange måder, og dette behøver ikke kun at være over internettet.

Det er forskelligt, hvordan man kan fremstille sig selv, eftersom der er flere muligheder over internettet. Når du ”liker” nogen eller noget, eller tager en snap/selfie af dig selv, sender man bestemte signaler, om hvem man er. I enhver situation kan og vil du påtage en bestemt maske, alt efter dit humør og hvordan du ønsker at fremstå over for andre. Fx. bliver din talemåde og generelle adfærd ændret fuldstændig automatisk, når du går fra at være derhjemme, til at være i skolen sammen med klassekammeraterne. Men med den digitale tidsalder tages denne skiften mellem væremåder til et andet niveau. Her kan du ikke kun ændre din adfærd fra sted til sted, men hele din identitet. Du kan udgive dig for at være dobbelt så gammel som du er og af det modsatte køn, hvis det er det du ønsker. Du kan også påtage dig en identitet som en fiktiv karakter, enten opdigtet af dig selv eller tage fra fx en serie. 

Identitets tyveri! HJÆLP!

Når det er sagt, at man kan påtage sig den identitet, som man vil, er der desværre nogen, som vælger at gå så langt, som at stjæle en identitet. Dette kaldes identitets tyveri. Det kan ske for alle. Det kan ske for dig og mig. Identitets tyveri går ud på, at nogen udgiver sig for at være dig og bruger dine personlige oplysninger til fx. at optage lån eller købe ind for store summer penge i dit navn. Identitets tyveri er et kæmpeproblem og kan gøre ens liv til et helvede!

Persondataloven

Heldigvis har vi denne persondatalov, der beskytter vores personfølsomme oplysninger, og det gælder også for private virksomheder, foreninger, organisationer og alle offentlige myndigheder.

Kilde:

https://fronter.com/rts/links/files.phtml/276763585$1008957007$/Skolefag/IT/TEMA+Privatliv+i+digiland/OPL_prcent_C6G_prcent_3A+Privatliv+p_prcent_E5+Internettet.pdf

Egne projekter fra grundforløbet på Herningholms Erhvervskole, 2014

Dag 4: Leavitts model

Så kom dag 4 og vi bliver sparket igang med endnu en model. Denne gang handler det om Leavitts model. 

Leavitts model

Leavitts model. Kilde: https://fronter.com/rts/links/files.phtml/276763585$385427483$/Skolefag/IT/TEMA+IT+i+virksomheden
/leavitts+model_CHHA.pdf

Professer Harold J. Leavitt formulerede i 1960'erne, en organisations model, som siden er blevet omtalt Leavitts model/Leavitts diamantmodel. Modellen er delt op i 4 hovedelementer, som er relateret til hinanden. Hvis en af elementerne bliver ændret, får det virkninger og konsekvenser for de andre elementer. Dvs. De påvirker hinanden.

De 4 hovedelementer, som der ses på billedet kan forklares således:

• Opgaver: er bestemt af firmaets/organisationens eksistensgrundlag og målsætninger. Opgaverne kan eksempelvis være hovedfunktioner eller arbejdsopgaver, som skal udføres.

• Struktur: er de rammer, som organisationen er opdelt efter og arbejder ud fra.

• Teknologi: behøver ikke kun at være IT! Det kan også være maskiner, metoder og programmer.

• Aktører: er de ansatte mennesker, der er i organisationen. De er karakteriseret ved deres værdier, holdninger, viden og færdigheder.

Her får I nogle eksempler på, hvordan man kan inddele efter Leavitts model

Komplet web-shop løsning købes hos DanDomain.dk: Teknologi

Lave søgeordsoptimering: Opgave

10% af omsætningen skal bruges til markedsføring: Struktur

Indkøb af en ny laser/farveprinter: Opgave

Udbetaling af løn til den nye medarbejder: Opgave

Kursus i håndtering af e-handelsløsninger: Struktur

Omsætning det 1. år sættes til kr. 500.000: Struktur

Lars har en stor viden om tegneserier: Aktører

Indenfor 3 år skal firmaet have en markedsandel på 15%: Struktur 




Indkøb foretages udelukkende af Lars: Aktører

Vedligeholdelse af hjemmesiden via browseren: Struktur/teknologi

Optælling af lageret: Opgave

Ansættelse af en medhjælper: Opgave/Aktører

Indkøb af 2 nye kraftigere computere: Opgave

Følge kundetrafikken på hjemmesiden: Struktur/Opgave

Lars har et godt netværk i branchen: Aktører

E-shoppen skal have største udvalg af mangategneserier: Struktur

E-handelsserveren hostes hos DanDomain.dk: Teknologi

Medhjælperen skal have en stor interesse for tegneserier og viden indenfor IT: Aktører/Struktur



Kilde: 

https://fronter.com/rts/links/files.phtml/276763585$385427483$/Skolefag/IT/TEMA+IT+i+virksomheden/leavitts+model_CHHA.pdf

http://www.emu.dk/modul/leavitt%E2%80%99s-diamantmodel

Dag 3: Malware og sikkerhed

Så er vi kommet til dag 3, og idag handler det om Malware og sikkerhed. Vi starter med Malware først og fremmest. Malware også kaldet ondsindet programkode, er en fællesbetegnelse for en række programmer der kan gøre skadelige ting på din computer. Jeg tager fat i 4 af dem. 

Virus 

Virus. Kilde: Google

Virus er et lille program, der ofte er skjult i et andet harmløst program (fx. en email eller et billede). da denne type Malware skal aktiveres manuelt, for at kunne spredes/smitte. Virus kan være meget skadelig, og slette vigtige data og programfiler fra din computer.

Orm

Orm. Kilde: Google

Orm er lidt det samme, som en virus, dog behøver denne malware ikke at være knyttet til et bestemt program for at sprede sig. Orm lever på nettet og kan sprede sig fra computer til computer. Derfor behøver den heller ikke at blive aktiveret manuelt. Ormen har også ofte flere malwares med sig, som fx. en "trojansk hest" eller virus. Ormen kan også videresende sig til dine kontaktpersoner, der opholder sig i din email-adressebog. 

"Trojansk hest"

"Trojansk hest".  Kilde: Google

Denne "hest" er også ligesom virussen, forklædt som noget harmløst. Betegnelsen stammer fra myten om hvordan grækerne erobrede byen Troja efter 10 års belejring. Den trojanske hest, gør det muligt for andre Malwares, som fx. virussen og ormen, at smugle sig ind i din computer. 

Botnet

En bot er et skadeligt program, der giver hackere/angriberne mulighed for at kontrollere mange computere på én gang og omdanne dem til "zombier/web-robotter". Dette fungere som et effektivt "botnet" og kan sprede vira, generer spam og begå andre former for cyberkriminalitet og bedrageri.

Bots spreder sig ofte via internettet. Her søger de efter sårbarer og ubeskyttede computere, som de hurtigt kan inficere og rapporterer til bagmanden. Herefter holder de sig skjult, indtil de får besked om at udfører en anden handling.

Phishing

Phishing (svindel), er svindlere der lokker personlig information fra godtroende internetbrugere, som fx. brugernavn, adgangskode, kreditkort eller netbankoplysninger. Du får eksempelvis en email eller en besked fra enten facebook og twitter om, at du lige skal skrive dine oplysninger for fx. at logge ind. På den måde får svindleren fat i dine oplysninger og kan til hver en tid, logge på din netbank, facebook osv og misbruge det.  

Sikkerhed

"Hvordan beskytter vi os så mod alle disse ting?" Jo, det kan man gøre med disse begreber:

• Opdateringer

• Firewall

• Antivirus program

• WPA-2 kryptering istedet for WEP kryptering

• Alm. WPA og VPN

Kilde: 

https://da.wikipedia.org/wiki/Malware

https://fronter.com/rts/links/files.phtml/276763585$1008957007$/Skolefag/IT/Elevmateriale+Uge+2/Gl.+materialer/it-sikkerhed.pdf

http://dk.norton.com/botnet

https://da.wikipedia.org/wiki/Phishing

Dag 2: Computerens anatomi

Så er vi igang igen, og vi starter dagen ud med at smadre computere! Ej okay. Smadre og smadre. Vi skulle ihvertfald prøve at skille en computer ad, hvor derefter, at skulle samle den igen, så vi derved lærte, hvordan en computer er bygget op og hvordan den virker. Men inden jeg kommer ind på det, vil jeg gå igennem lidt historie først. 

Lidt computer historie

For at finde verdens første elektroniske computer, skal vi tilbage til 1945-1946. Idag kan vi sammenligne det med vores regnemaskiner. Dog blev de grundlæggende principper for, hvordan en computer virker, faktisk beskrevet i starten af 1940'erne af John von Neumann, og man siger at de grundlæggende elementer ikke har ændret sig siden.

Dog var der en engelsk matematiker ved navn Alan M. Turing, der allerede i 1936, (så altså før Neumann) undersøgte ydedygtigheden af en ideelt programmérbar regnemaskine, også kaldet Turingmaskinen, der kunne bringes til at udføre en algoritme. Algoritme er en beskrivelse af, hvordan en specifik type problem kan løses. Med andre ord en algoritme leverer en løsning på et problem, uanset hvilket problem det er.

ENIAC, Amerikas første computer. Kilde: Wikipedia.

Så alt i alt: De allerførste computere kunne kun lave simple udregninger. Det var først i 1948, det begyndte at udvikle sig til at de kunne kører programmer.

Von Neumann modellen

Hvis vi vender tilbage til John von Neumann, har han en model opkaldt efter sig, nemlig Von Neumann modellen. 

Von Neumann modellen. Kilde: Google

Denne model gør det muligt at kunne designe computere, hvor både instruktioner og data ligger i samme hukommelsesenhed. Som man også kan se på billedet, foreslog John von Neumann, at dele hardwaren op i grupper, som bestod af følgende dele: 

• En materiel arbejdsgruppe, der ville indeholde både data og instruktioner i binær form. 

• En aritmetisk/logisk enhed, der kan udføre nogle matematiske og logiske operationer. 

• En styreenhed, som fortolker instruktionerne i hukommelsen og sørger for at de bliver udført. 

• Input/Output - enheder, der giver kommunikationen mellem bruger og kontrol. 

I året 1952, stod den første "Von Neumann-maskine" færdig, og som jeg har været inde på før under "Lidt computer historie", har disse elementer ikke ændret sig siden. Dvs. denne model bliver brugt i moderne computere idag!

Projekt: Splitte computer ad

Som før nævnt, skulle vi prøve at skille en computer ad, for både at se dens indhold, hvordan den er bygget op, og hvordan det hele hænger sammen, så den virker. Dette projekt blev udført i grupper og nedenfor ses min billedeoversigt over processen.

Vi tjekker først om computeren overhovedet virker, inden vi går igang. Vores virkede, så vi var heldige.

Her ses bundkortet. Det er her hvor alt hardware er tilsluttet, som fx. CPU, RAM, grafikkort osv

Standart RAM 2GB blok

Grafikkort

Cd-rom drev

CPU

Strømforsyning

Jubiii! Da vi havde samlet computeren igen, skulle den selvfølgelig testes igen, for at se om den virkede. Og det gjorde den!

Ydeevne

Når vi snakker om computerens ydeevne, er nogle af de vigtigste ting hertil RAM, CPU og hardisken. 

Det binære talsystem

En bit er den mindste enhed der måles i, hvis vi snakker om lagerplads. Da en bit er så lille, faktisk så lille til at være brugbar, laver man dem om til grupper på 8, og vupti er det en byte.

Hvor meget kan man så have i en byte? 

• 1 bit = 0 1, altså 2 muligheder

• 2 bit = 00 01 10 11, altså 4 muligheder

• 3 bit = 000 001 010 011 100 101 110 111, altså 8 muligheder

Og sådan forsætter det ellers hele vejen op til 8 bit, som kan indeholde 255 muligheder. 

Som overskriften lyder, så ser det binære talsystem sådan ud:

256 - 128 - 64 - 32 - 16 - 8 - 4 - 2 - 1

I det binære talsystem tæller man altid fra højre og op, så eksempelvis for at få 40, kommer det til at se således ud: 101000.


Kilde:

https://fronter.com/rts/links/files.phtml/276763585$385427483$/Skolefag/IT/TEMA+Computerens+anatomi/Opgave+computerens+anatomi_2.pdf

http://denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Hardware/computer/computer_(Historie)

https://da.wikipedia.org/wiki/Algoritme

https://no.wikipedia.org/wiki/Von_Neumann-arkitektur

Uge 2 - dag 1: Internet og netværk

Dagens program: 

- Ophavsret
- Internettet's begyndelse

Må, må ikke - Does and don'ts 

Der er en del, man skal være opmærksom på mht. projektskrivning, fotografier eller videoer af andre, hvad man må kopiere og hvad man ikke må kopiere, og hvad man ligger på internettet. 

Projektskrivning:

Her må du fx. ikke bruge andres materiale i dit projekt, med mindre du får lov af vedkommende, som har lavet det, eller af den som har rettighederne, til at bruge materialet.

- Du må gerne bruge citater og billeder fra nettet i din opgave, men kun hvis du angiver, hvor du har tingene fra. Hvis du vil have et bestemt citat, skal det være så kort som muligt. Helst kun et par linjer, det skal være markeret med "", og sidst men ikke mindst, angiv hvem der har sagt eller skrevet det. Fx. hvis du tager et par linjer fra en bog, husk altid bogens titel og forfatterens navn. 

- Ang. billederne er reglerne stort set det samme. Beskriv kort i en billedetekst, hvad billedet forestiller, og angiv fotografen eller, hvor billedet er fra fx. en bog eller film. 

Fotografier og videoer:

Når du tager billeder og videoer af andre, må du naturligvis kun vise det rundt til andre, hvis du har fået lov, af dem der er med på billederne/videoerne. Dog, hvis menneskerne ikke er i fokus, har de teknisk set ikke ophavsretten til materialet, men igen. Hvis nogen brokker sig, skal man selvfølgelig bare holde tingene for sig selv.

Du må ikke tage billeder af pinlige og ubehagelige situationer, fx. ville du så synes det var fedt, hvis der blev taget billeder af dig, mens du var nede og ked af det, eller der blev taget billeder af en slåskamp? Dog er det OK, hvis materialet kan bruges som bevis materiale, og hvis det kan hjælpe det offer der nu er med på billedet/videoen, og man derefter vil give det til politiet eller lign.

Download og brænding:

Når du vil downloade og brænde materiale, skal du holde tungen lige i munden og tænke dig om. Eksempelvis må du ikke downloade software, som fx et computerspil, medmindre det fremgår tydeligt, at det er tilladt og at der er angivet klart, hvem der har retten til softwaren. Du må ALDRIG downloade piratkopier af andres materiale, heller ikke hvis det blot er til eget forbrug. Piratkopier er nemlig ulovlige kopieringer i forvejen dvs. de er lavet uden tilladelse fra den/dem som har rettighederne. "Jamen, hvordan ved jeg om det er en piratkopiering?" Jo. Det er bl.a. her du skal tænke dig om, for hvis du nu finder fx. en film, sang eller computerspil, som er gratis på nettet, men som der normalt skal betales for, er det ofte en piratkopi.


I nogle tilfælde, er der dog givet særlig tillade til, at du må bruge noget bestemt materiale på nettet. Det kan fx. være bands eller filmproducenter der lægger deres materiale på internettet til fri afbenyttelse, eller man kan også finde gratis spil, som man må downloade så tosset man vil, og ved disse, vil det normalt være angivet på hjemmesiden, om du må downloade eller ej. Dog kan du ikke altid være helt sikker på, om du må downloade materialer eller ej, blot fordi det står på siden.



Internet surfing:

Når du surfer på internettet, skal du ikke bare klikke løs på links der har de første og de bedste tilbud. Tit vil det fx. være, at du kan få et musiknummer eller et program bare ved ét klik, osv. Det er ofte fup og fidus, og hvis der bliver klikket på dem, kan der udløses virus eller andre skjulte og ubehagelige egenskaber, som kan ødelægge din computer og give adgang til dine fortroelige oplysninger. Og når det er sagt, skal du også passe meget på med, at give dine oplysninger om dig selv væk. Det er ikke godt, hvis det ryger i de forkerte hænder, så lad være med at give det til hvem som helst. Afslør helst kun dette, overfor én du kender rigtig godt.

Ang. links må du gerne sende dem rundt til venner og bekendte, bare det ikke er ulovligt materiale, som fx. førnævnte piratkopierede film og lign. Det kan man nemlig få en stor erstatnings bøde for. 2 teenagedrenge har været helt oppe på, at skulle betale 100.000 kroner i erstatning, da de på deres hjemmeside, havde lagt links til sider, hvor man kunne downloade piratkopier.



- Jeg ville ønske, at der var blevet givet bedre materiale, da ovenstående er skrevet efter, hvordan det var for 10 år siden.. 

Internettet's begyndelse

Vi så også et par videoer idag. Den første vi så, handlede om internettets begyndelse. Det hele er en kombination af 4 systemer, som alle havde det formål at gøre kommunikation mellem enheder nemmere.

De 4 systemer: 

• ARPAN

• CSNET

• BITNET

• NSFNET

"The web is not the net" - video

"Warrious of the net" - video

Kilde: 

"Må, må ikke? Skolejura ABC - Hvad skal jeg vide som elev?", 2006, tekst: Hanne Bender fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted.

Dag 5 - Menneske og maskine + LEG!

Dagens opgave 

Vælg to emner du skal researche på. Jeg har valgt HoloLens og Oculus Rift.


HoloLens

Dette er Microsofts svar på fremtidens computer. HoloLens er et par briller, som kan vise hologrammer foran dit ansigt. Det danske medie Computerworld, fik lov til her i 2015 at teste disse briller. De ellers så snaksalige journalister, var efter testen helt måløse. Brillerne kan gå fra at vise dig en animeret kat, som hopper rundt i din sofa, til at give dig "superkræfter", så du kan se igennem murer. Selvom modellen ser færdig ud, er HoloLens faktisk ikke færdige endnu. De er stadig kun prototyper, ifølge Computerworld har Microsoft skabt et bud på fremtidens computer. Mulighederne er uendelige, og der er potentiale til noget stort.

"Noget virkelig stort. Revolutionerende-på-samme-måde-som-iPhonen-ændrede-smartphone-markedet-stort."

- Kilde: http://www.computerworld.dk/art/233836/vi-har-proevet-hololens-microsoft-har-skabt-fremtidens-computer



Oculus Rift

Disse er også et sæt elektroniske briller. Det der så er forskellen på HoloLens og Oculus Rift er at Oculus Rift giver dig muligheden for at træde ind i en helt ny verden. Du er ikke længere personen, der styrer hovedpersonen. Nu er du selv hovedpersonen i spillet og du er en del af den verden du spiller i.

- Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Oculus_Rift

Dag 4 - Hjemmearbejde!!

Hjemmearbejdsdag! Det var nu ikke ringe. Man fik lov til at sove længere, da man ikke skulle køre i skole, og man kunne nøjes med at logge på sin computer og melde til læreren, at man var vågen. :-D Meeen, der var nu også nogle opgaver der skulle laves. Selvom vi var hjemme, skulle vi stadig finde en gruppe, som vi ville arbejde sammen med. Jamen, hvordan kan arbejde sammen, når vi sidder derhjemme. Jo, vi bruger selvfølgelig Skype. ;-) Jeg fik sagt godmorgen til min gruppe, vi fik kigget opgaverne igennem og så gik vi ellers igang.

Men først skulle vi arbejde selv, og her startede vi med at høre en radio udsendelse på 28 min, hvor der blev snakket om programmerings sproget HTML 5, og hvad HTML 5 generelt tilbyder i forhold til tidligere versioner af HTML. Her var det overordnede tema Open Video, da HTML 5 bl.a. gør det meget nemmere at arbejde med videoer på nettet, da vi går over i åbne standarter for video. Dvs. videoformatet ikke længere er ejet af private virksomheder, hvilket resulterer i, at alle kan gøre, hvad de vil med video på nettet, ligesom man kan gøre det med tekst. Det skal lige siges at radio udsendelsen er fra 2009, så ovenstående er "old news" :-)


HTML 5 - Tutorial om video og canvas

- Derefter skulle vi følge en lille tutorial om video, hvor vi skulle besvare 3 opgaver.

Opgave 1: 

Jeg har valgt at forklare om Scr, autoplay, loop og controls. 

Scr - Det er adressen, som angiver hvor indholdet ligger.

Autoplay - Den siger lidt sig selv. Denne funktion gør, at når man lander på en side, spiller videoen automatisk af sig selv.

Loop - Når en video er færdig, og man bruger Loop tagget, bliver videoen henvist til start og afspiller igen, og sådan bliver det ellers ved. Så man kan sige at videoen afspiller i en "Loop".

Controls - Er den bar der dukker op i videoen, som gør at man kan spole frem og tilbage, trykke play/pause, juster lydstyrke og lave videoen til fuld skærm.


Opgave 2: 

Personligt kan jeg bedst lide control baren i google chrome.

Opgave 3: 

Find 3 browser, som understøtter Canvas. 

Canvas understøttes af mange browser, men jeg valgte EI, Egde og Chrome. De viser tegningen på samme måde. Der er ingen forskel.



Evaluering af dagens arbejde
Da vi fik at vide, at vi skulle arbejde hjemme idag, blev jeg lidt bekymret. Derhjemme er der jo en masse andre ting, der nemt kan friste. Vil jeg kunne holde koncentrationen, og få lavet det jeg skulle? Dét endte heldigvis med, at gå rigtig fint. Der var en masse der skulle laves, så jeg nåede slet ikke at tænke på andet. Den første del med selv studiet, synes jeg der var sværere end gruppearbejdet, men det var mest fordi, at jeg virkelig havde gjort opgaven, så meget sværere end den var. Jeg forvirrede mig selv helt vildt, så dér var det rigtig dejligt at have en gruppe, der liiiige kunne forklare mig, hvad opgaverne egentlig gik ud på.

Vores gruppearbejde synes jeg, gik rigtig godt. Vi fik læst opgaverne godt igennem, fik delt opgaverne ud med det samme, og så var vi ellers igang. Vi var rigtig gode til at hjælpe hinanden, selvom det til tider, var lidt svært, når vi ikke sad ved siden af hinanden. Men der er det rigtig fedt, at Skype har den funktion, at man kan dele sin skærm med de andre i samtalen. På den måde, var det meget nemmere at se, hvad der var gået galt. Alt i alt, var der ingen problemer med kommunikationen, og det var fedt at vi både kunne formå at være koncentreret og få lavet noget og fjolle lidt samtidigt. Dét var en perfekt gruppe. :-)

Jeg synes faktisk det var fedt og rart, at prøve denne arbejdsmåde. Det er egentlig også rarere at sidde hjemme nogengange. Ude godt, hjemme bedst! :-D Der er ikke mennesker omkring én der forstyrrer, og man bliver heller ikke forstyrret af, hvad andre laver, så man kan bedre arbejde i sit eget tempo. Jeg blev overrasket og det var bedre end jeg troede. :-)